When one door closes, another one opens

Ja, nu er det ved at være et stykke tid siden jeg skrev sidst, men jeg har simpelthen haft så mange ting om ørene.

Først og fremmest har jeg skulle arbejde på min angst. Det har været hårdt, og det er det stadig, men det går fremad. 

For det andet har Julian og jeg slået op. Det var ikke en nem beslutning overhovedet, men det var nødvendigt. Jeg vil ikke gå for meget i detaljer af hensyn til ham. Vi var meget forskellige på nogle meget afgørende punkter, og vi skændtes rigtig meget. Alt i alt besluttede jeg mig for at det nok var den bedste beslutning for os begge, og det havde jeg ret i. Jeg føler mig glad og fri for første gang i lang tid.

For det tredje er jeg blevet clean-vocalist i det her mega awesome band, FromTheBottomWeRise (FTBWR).

De skulle spille på Rust som del i Emergenza-festivalen (en konkurrence for upcomming bands), men 5 dage før den indledende runde, droppede deres gamle clean-vocalist ud. Jeg kendte en del af medlemmerne i forvejen, og jeg går i skole med screameren, Mikkel, og guitaristen, Candyboy.

Jeg trådte så i stedet for den gamle clean-vocalist, og havde i alt 3 dage til at lære alle sangene inden koncerten.

Det gik dog fantastisk, selvom jeg lavede lidt fejl. Vi gik endda videre til semifinalen med flest stemmer!

Og semi-finalen er imorgen. I Lille Vega.

Gud hvor jeg dog glæder mig!

Jeg er hunde-ræd, og vildt spændt på samme tid!

Vi har øvet og øvet og øvet og øvet, så det skal nok gå... håber jeg :i

Jah.. Så blev det sgu jul..

Jeg har aldrig forstået de mennesker der "hader" jul. Jeg har altid elsket julen.

I min familie er jule-morgen altid noget helt specielt. Hele huset dufter altid af kanel, and, rødkål og gran.

 Da min søster og jeg var små, var vi overbeviste om at nisserne kom med gaverne om natten, for når vi vågnede op, var der altid fyldt med gaver under træet.

I år har min december været meget turbulent. Jeg har lidt meget under min psyke. Jeg har været stresset, deprimeret, vred og bange. Men på en måde er det hele faldet på plads til idag. Nu glæder jeg mig bare til at spise flæskesteg, give gaver og hygge med familien.

I må alle have en fantastisk jul, og et dejligt nytår.

God bless <3

Den psykiatriske skadestue..

Igår fik jeg et angst-anfald igen. Et af de slemme. Jeg kunne ikke trække vejret, jeg rystede og skreg om hjælp. Min mor anede ikke sine levende råd. Hun har altid været den eneste der kunne berolige mig, men denne gang var det så slemt at hun var totalt magtesløs.

Til sidst bestilte hun et taxa ud til den psykiatriske skadestue på Bispebjerg Hospital. Det var det min psykiater sagde hun skulle gøre hvis jeg fik det slemt igen.

Vi fik at vide at vi skulle vente en halv time på lægen, men vi endte med at vente meget længere tid. 

Da lægen endelig kom, var jeg så udmattet, at jeg næsten ikke orkede at forklare min sag. Jeg fik dog fortalt det mest nødvendige.

Da lægen gik ud for at snakke med sine kollegaer om min videre skæbne, brød jeg sammen igen. Jeg var træt, sulten, bange og ulykkelig. Jeg ville bare gerne have en varm seng at sove i. 

Da lægen endelig kom tilbage, havde hun noget medicin med. Det var noget der skulle hjælpe på alle de irrationelle tanker der susede rundt i mit hovede.

Hun sagde at hun ikke syntes det var nødvendigt at jeg blev indlagt, hvilket var en stor lettelse for mig.

Hun gav mig en af pillerne at sove på, og gav mig én med hjem, i tilfælde af at jeg skulle få angst igen.

Da jeg kom hjem fik jeg lidt at spise, og faldt derefter omgående i søvn. Angst er langt mere udmattende end man tror.

Nu ligger jeg så her i min seng, stadig meget træt, og stadig med lidt uro i kroppen. Jeg er blevet sygemeldt fra skolen resten af ugen, og måske også næste uge.

Jeg er lidt rastløs, for jeg er så bange for at angsten viser sit grimme fjæs igen. 

Jeg håber alt bliver bedre snart.

I mellemtiden kan jeg ikke andet end at vente og se

Angst..

Så gik det galt.. Alt var selvfølgelig for fantastisk til at det kunne være sandt.

For at alt det her skal give mening, bliver jeg nok nødt til at fortælle lidt af min historie først:

Jeg har siden jeg var 9 år haft store problemer med angst. Da det startede var det så slemt at jeg ikke kunne være alene. Jeg turde ikke sove selv, jeg turde ikke lege i haven - Jeg turde ingenting.

Til sidst mente min mor at det bedste ville være hvis jeg startede til psykiater. Det hjalp meget. Jeg fik snakket ud om mine problemer, og jeg startede med at tage noget angst-dæmpende medicin.

Der er selvfølgelig mere til historien, men det vil tage alt for lang tid at berette om. Det må blive i et andet indæg.

Idag tager jeg stadig denne medicin. Den har hjulpet mig meget, og den gør at jeg kan fungere normalt, uden specielt meget angst.

Men her for 3 måneder siden, mente min psykiater, at jeg klarede det så godt, at jeg kunne trappe ned i den. Det gjorde jeg så. Det gik fint i starten, men langsomt begyndte angsten at snige sig tilbage. Angstanfaldene blev hyppigere og hyppigere, og der var flere og flere ting jeg ikke kunne gøre.

Så her igår ramlede det hele sammen. Jeg blev bekymret over små bagateller, og jeg fik det værre og værre.

Det endte med at jeg lå på gulvet i fosterstilling og hyperventillerede. Jeg kunne bare ikke klare mere.

Min mor måtte til sidst give mig to stærke nervepiller, som fik mig til at falde til ro.

Jeg tror aldrig jeg har haft så slem angst før. Jeg er stadig lidt groggy og omtåget, men angsten er væk.

En fantastisk start på julen må man sige.

så kom vinteren sgu til lille Danmark! Hele Sjælland ligger under en tyk hvid dyne af sne. Det passer da ret perfekt at sneen lægger sig præcis d. 1 december!

Man kommer jo helt i julestemning i den her kulde. Min mor er da også gået helt amok i jul. Hun har købt pakkekalender til hele familien, og hun har brugt hele dagen på at bage vaniljekranse, pebbernødder og brunekager.

Jeg er da også selv kommet helt i julestemning, noget der som regel ikke sker før juleaften. Det kan have noget at gøre med at jeg har øvet julesange hele ugen, da jeg skulle spille julekoncert i fredags. 

December er blevet sparket godt igang. Vågnede op d. 1 december i armene på min elskede kæreste, og dagen blev bare brugt på at hygge med film, ild i pejsen og junk-food.

Alt i alt, den bedste 1. december man kunne ønske sig <3

Idag kunne jeg nyde en smuk hjemtur igennem hvide skove, og over snedækkede marker, imens jeg selv sad lunt og trygt i toget, med varm yankiebar-kakao.

Nu kan jeg så nyde resten af aftenen med varm the og nybagte julekager.

Glædelig 1. december til alle jer derude <3

- God bless <3

Åååh, jeg har haft den mest fantastiske efterårsferie!

Har tilbragt det meste af den sammen med min dejlige kæreste Julian<3

Vi har slappet af, gamet og set tv-serier, under dynen, mens vi skærmede os for den begyndende vinterkulde.

De dage jeg ikke var sammen med ham har jeg slappet af alene. Bare puttet i min store dejlige seng med varm the, gode film og min kat på skødet!

Det eneste dårlige har været at min gamle rygskade (som jeg i forvejen har kroniske rygsmerter af), er begyndt at brokke sig igen, pga. manglende behandling. 

Men min fysioterapeut mener at det kan afhjælpes med den rette træning og behandling.. så det er jo altid noget!

Idag startede jeg så i skole igen.. Puha, det er ikke nemt at skulle så tidligt op.. Specielt når Julian lå og sov så sødt ved siden af mig<3

Oh well... Min døgnrytme skal vel bare igang igen..

By the way, så har jeg farvet mit hår brunt... blev træt af at mit hår ikke ville blive rigtigt blond. Jeg synes selv at resultatet blev ret godt, og jeg får da også en del ros for det :i

Tak fordi du gad at læse... hvem du så end er :b <3

Hinder - Better Than Me... Minder om os...

Det er underligt hvordan sange kan bringe minder frem. Faldt lige over den her igen. Sidst jeg hørte den var da min eks sendte den til mig i april. Vi havde slået op et par timer før. Jeg var knust. Jeg kunne ikke se et liv uden ham. Vi havde taget vores afsked med tårer, ømme kys og løfter om et bedre liv, men jeg kunne ikke se et bedre liv end med ham.
Han havde et par uger førhen fortalt mig at der var en sang der mindede ham om mig. Han ville ikke fortælle mig hvilken, han sagde at det var pinligt. Jeg drillede ham med det. Jeg kan huske at jeg satte mig overskrævs på ham, mens jeg holdt hans arme nede. Jeg sagde at jeg ville bide ham hvis han ikke sagde det. Han sagde det aldrig, ikke før vi slog op.
Bedst som jeg sad og græd over hans fravær, poppede der en besked op fra dig. Der stod: "Her er den sang du bad om"...
Det var denne sang. Better Than Me.
Jeg hørte den hele aftenen, lærte den udenad. Til sidst faldt jeg i søvn til den. Siden da har jeg ikke hørt den, det gjorde for ondt.

Idag faldt jeg så over den igen... Og den giver mig stadig præcis den samme mave-fornemmelse. Selvom vi ikke snakker sammen mere, selvom alt har ændret sig, selvom jeg har en anden (som jeg holder ufatteligt meget af... ingen misforståelser dér), så får den mig stadig til at savne dig en lille smule. Ikke i samme grad som før. Det giver bare et lille stik i hjertet over hvordan det sluttede.

Aah jaah minder... De får én til at skrive ufatteligt lange blog-indlæg, som sikkert ingen gider læse xD

"I Told myself I won't miss you,
But I remember
What it feels like beside you"
- Hinder "Better Than Me"