Kunne snart godt bruge lidt medgang i mit liv. Den sidste måned har jeg mistet både en del venner og min kæreste. Jeg er blevet brugt, såret, skreget af, ydmyget, grint af, og det er ved at være for meget nu.
Selvfølgelig ved jeg der er perioder i livet der er være end andre, gud ved at jeg er et levende bevis på dette. Men nu måtte den her periode godt snart stoppe. For en person kan kun tage en vis del modgang i sit liv før de knækker. Og jeg er ved at knække. Bare en god oplevelse. En god grund til at smile. Det er alt jeg beder om. Anyone?
Mads. Du ved hvor meget jeg savner dig. Og jeg undskylder for hvad jeg gjorde. Jeg ved det er utilgiveligt, men jeg håber du vil tilgive mig alligevel. Jeg ved du overvejer det, det siger du jo selv, og jeg håber virkelig dine overvejelser vil bære frugt. For jeg savner dig. Jeg savner tiderne hvor vi bare blev i sengen en hel weekend. Jeg savner de rynker du fik omkring øjnene når du smilede til mig. Jeg savner vores interne jokes.
Søde, fantastiske, dejlige Mads, jeg håber du vil tilgive mig og tage mig tilbage.
Nok om mine depressive tanker... I det mindste har mine forældre medlidenhed med mig, og har købt slik og kineser-mad til mig... Det er altid noget ^^
